disused adj gået af brug; som ikke bruges mere; nedlagt ( fx mine)., disyllabic adj tostavelses-., disyllable sb tostavelsesord., I. ditch sb grøft, (skytte)grav; voldgrav; [the ditch] S havet; se også II. last., II. ditch vb grøfte, grave grøft(er) (om); S smide over bord; kassere, droppe; lade i stikken; (flyv) nødlande på havet; [ditch a car] køre en bil i grøften., ditcher sb grøftegraver., ditchwater sb grøftevand; [dull as ditchwater] dødkedelig., dither vb ryste, skælve; T vakle, tøve; sb rysten, skælven; [be all of a dither] T være helt befippet., dithyramb sb dityrambe (i antikken sang til vinguden Dionysos' pris)., dithyrambic adj dityrambisk; sb dityrambe., ditto ditto; det samme; [I say ditto to him] (spøg) jeg er enig med ham., ditty sb vise., ditty bag, ditty box (mar) lille pose (el. æske) til sysager og andre småting., diuretic adj, sb urindrivende (middel)., diurnal adj dag-, døgn-, daglig., diva sb diva, primadonna., divagate vb komme bort fra emnet; komme på afveje., divagation sb digression; sidespring., divan sb divan (statsråd; møbel)., divaricate vb forgrene sig., I. dive vb dykke (ned); dukke; springe ud; (flyv) styrtdykke; [dive into a subject] trænge ind i et emne; [dive into one's pocket] stikke hånden ned i lommen., II. dive sb dukkert; udspring; (flyv) styrtdykning; (mar) dykning; (fig) dyk; (restaurant:) kælder ( fx an oysterdive); S (neds) (kælder)beværtning, snask, bule; [make a dive into] fare (el. springe) ned i., dive bomber styrtbomber., diver sb dykker; (zo) lom., diverge vb gå til forskellige sider, gå fra hinanden, afvige, divergere., divergence, divergency sb divergens, afvigelse., divergent adj divergerende, afvigende., divers adj (glds) adskillige, flere, diverse., diverse adj forskellig, helt anderledes., diversification sb forandring, afveksling, forskellighed, variation., diversify vb forandre, variere, gøre afvekslende; diversified forskelligartet., diversion sb afledning; bortledning ( fx of water); (på vej) omkørsel; (fig) fornøjelse, adspredelse, (mil.) afledningsmanøvre., diversionary adj afledende; [diversionary attack] (mil.) afledningsangreb., diversity sb forskellighed, variation., divert sb aflede; bortlede ( fx his attention); omdirigere, omlede ( fx traffic); adsprede, more, underholde; diverting underholdende, morsom., Dives den rige mand (i lignelsen om Lazarus)., divest vb: [divest of] afklæde, afføre; berøve; [divest oneself of] afføre sig, aflægge ( fx one's clothes); give fra sig, opgive ( fx one's privileges); frigøre sig for., divi sb T = divvy., I. divide vb dele; inddele; dividere (by med); skille, splitte, gøre uenig; (uden objekt) dele sig; være uenig; (parl) stemme; sb vandskel, (am også) skel, skillelinje; [divide the House] lade foretage afstemning i Underhuset; [10 divides by 2] 2 går op i 10., II. divide sb vandskel; (fig) kløft; [cross the great divide] drage hinsides (dvs dø)., dividend sb (merk) dividende; (mat.) dividend; [ex dividend] eksklusive dividende; [cum dividend] cum dividende, dividende inkluderet; [pay a good dividend] (fig) give stort udbytte, betale sig., dividers sb pl delepasser., divination sb spådom; anelse., I. divine vb spå; ane, gætte., II. divine adj guddommelig; gejstlig; (fig) guddommelig, gudbenådet, vidunderlig; sb gejstlig; teolog., diviner sb spåmand; vandviser (som finder vand ved hjælp af en ønskekvist)., divine service gudstjeneste., diving bell dykkerklokke., diving board vippe (til udspring)., divining rod ønskekvist (til at vise vand)., divinity sb guddommelighed; guddom; teologi, teologisk fakultet; kristendomskundskab; [Doctor of Divinity] dr. theol., divisible adj delelig., division sb 1. deling; inddeling, opdeling, fordeling; 2. skel; skillevæg; 3. afdeling, (mil., sport) division; 4. uenighed, splittelse, splid; 5. (mat.) division; 6. (parl) afstemning; [division of labour] arbejdsdeling., division lobby (i underhuset) afstemningskorridor., divisive adj som skaber splittelse (el. uenighed); [divisive policy] splittelsespolitik., divisor sb divisor., divorce sb skilsmisse; adskillelse; vb lade sig skille fra ( fx one's wife); skille, adskille., divorcee sb fraskilt., divulge vb åbenbare, røbe., divvy T sb dividende; andel; vb dele., I. Dixie [Dixie Land] Sydstaterne (af U.S.A.)., II. dixie sb (mil.) kogekar., D.I.Y., DIY fk Do It Yourself., dizzy adj svimmel; ør, forvirret; svimlende; S dum, fjoget; vb gøre svimmel., D.J. fk disc jockey., dl. fk decilitre., D.Lit. fk Doctor of Literature., D.Litt. fk Doctor of Letters., D.M. fk Doctor of Medicine., dm. fk decimetre., d-n fk damn., D.N.B. fk Dictionary of National Biography., D-notice (henstilling fra regeringen til eng nyhedsmedier om at undlade omtale af en sag af sikkerhedshensyn)., I. do (præt did, pp done, 3. person sg præs does) 1. gøre, udføre, bestille; yde, præstere, udrette; rede, ordne; passe; behandle; beværte; (om mad) tilberede, stege, koge, gennemkoge, gennemstege; (om turist) bese, se seværdighederne i, "gøre"; (teat, fig) spille, give rollen som; T snyde; ødelægge, spolere; tæve, banke; gå i seng med, "bolle"; [do one's best] gøre sit bedste; [do a portrait] male et portræt; [what is he doing there?] hvad bestiller han der? [he did good work] han præsterede (el. ydede) godt arbejde; [do the bed] rede sengen; [do one's hair] rede sit hår; [do the flowers] ordne blomsterne; [do a room] gøre et værelse i stand; [do one's lessons] lære sine lektier; [have a lesson to do] have en lektie for; [do a sum] regne et stykke; [do one's teeth] børste tænder; [do a town] se (seværdighederne i) en by; [do Hamlet] spille Hamlet; [he does the host admirably] han er en glimrende vært; [he did us well] han beværtede os på det bedste; se også ndf under forb med præp og adv; [do a mile a minute] tilbagelægge en engelsk mil i minuttet; [they will do you] de vil snyde dig; [now you've done it] nu har du ødelagt det hele; [give it me or I'll do you!] giv mig den eller jeg banker dig! 2. (uden objekt) gøre, handle; klare sig; gå an, være nok, passe; leve, have det, trives; [he is doing well] han klarer sig godt, det går ham godt; [do or die] sejre eller falde; [be up and doing] være i fuld virksomhed; [that will do] det er nok; [that won't do] den går ikke, det går ikke an; [will this do?] kan du bruge denne? er dette nok? [how do you do?] goddag! 3. (hjælpeverbum); [he did not see me] han så mig ikke; [don't do it] gør det ikke; [don't!] lad være! [do you speak English?] taler De engelsk? [do we dress for dinner?] skal vi klæde os om til middag? [I do like London] jeg holder så meget af London; [I do think he is crying] jeg tror virkelig at han græder; [do come] å, kom nu; tag nu og kom; 4. (som stedfortræder for et verbum); [did you see him? - I did] så du ham? - ja, jeg gjorde; [you like him, don't you?] du synes om ham, ikke sandt? [you don't smoke, do you?] du ryger ikke, vel? [ med præp og adv] [do away with] rydde af vejen, afskaffe; [do away with oneself] tage livet af sig, gøre en ulykke på sig selv; [do (by others) as you would be done by] gør mod andre som du vil andre skal gøre mod dig; [do down] T overgå, få overtaget over; snyde; [do for] T gøre det af med, ødelægge, gøre ende på; gøre hus for; [this will do for him] (også) det er (godt) nok til ham; [what do you do for water here?] hvor får I vand fra her? [do in] T slå ihjel, gøre det af med ( fx ten years of this would do me in); snyde; [do into Danish] oversætte til dansk; [do out] gøre i orden, gøre i stand, gøre rent i ( fx a room); [do him out of his money] franarre ham hans penge; [do over] gøre i stand, male og tapetsere ( fx a room); [do sby over] S overfalde ‚n; [do to] gøre mod, handle mod; [do up] knappe, hægte; pynte på, pudse op, fikse op (på), modernisere, istandsætte; pakke ind; [do up one's hair] sætte håret op; [that would do me very well] det ville passe mig udmærket; [they do one very well] man spiser godt hos dem; [do oneself well (el. proud)] leve flot; [he did well to refuse] det var rigtigt (el. klogt) af ham at sige nej; [do well out of] have økonomisk fordel af; [he did well out of the war] han tjente store penge på krigen; [do with] udholde, holde ud, finde sig i ( fx I cannot do with his hypocrisy); nøjes med ( fx can you do with a glass of water?); trænge til ( fx I could do with a nice cup of tea); [what are we to do with him?] hvad skal vi stille op med ham? [what did you do with yourself?] hvordan fik du tiden til at gå? hvad bestilte du? [have to do with] have at gøre med; [do without] undvære; se også done., II. do sb S svindel(nummer), fup; fest, gilde, kalas; pl dos andel; [fair dos!] del retfærdigt!, III. do fk ditto., IV. do (mus.) do., dobbin sb arbejdshest, øg., doc sb T doktor., docent sb (am) docent, omviser på museum., docile adj lærvillig, føjelig., docility sb lærvillighed; føjelighed., I. dock sb dok; (am også) kaj; anløbsbro; docks pl (også) havn; vb dokke, sætte i dok; gå i dok; gå til kaj., II. dock sb (bot) skræppe., III. dock sb anklagebænk; [be in the dock] sidde på anklagebænken., IV. dock sb (zo) hale (bortset fra hårene); kuperet hale; vb afskære, studse, kupere; (fig) nedskære, afknappe, trække fra (i løn etc); ophæve., V. dock vb (rumfart) sammenkoble., dockage sb dokpenge, dokplads., dock dues pl dokafgifter., docker sb havnearbejder, dokarbejder., I. docket sb mærkeseddel; indholdsangivelse; uddrag (af dom el. protokol); (am) retsliste, dagsorden; dossier., II. docket vb skrive indholdsangivelse på; gøre uddrag af; mærke, sætte mærkeseddel på., dock gate dokport., dock labourer havnearbejder., dock wall dokvæg., dockyard værft., doctor sb læge, doktor; vb doktorere (el. kurere) på; T reparere; forfalske; kastrere; [doctors disagree] de lærde er uenige., doctoral adj doktor-., doctorate sb doktorgrad., doctrinaire sb, adj doktrinær (person)., doctrinal adj lære-, tros-, dogmatisk., doctrine sb doktrin, læresætning; dogme; lære, dogmatik., I. document sb dokument; bevis., II. document vb forsyne med bevis, forsyne med papirer; dokumentere., documentary adj dokumentarisk; sb dokumentarfilm; [documentary credit] remburs., documentation sb dokumentation; [documentation centre] dokumentationscentral., I. dodder sb (bot) (hør)silke., II. dodder vb ryste, vakle, gå vaklende., dodderer sb gammelt nussehoved., doddering adj rystende; senil., dodecaphonic adj tolvtone-., dodge vb springe til side; sno sig, gøre krumspring; (med objekt) undgå behændigt, knibe udenom, lege kispus med; sb krumspring, list, kneb, kunstgreb; fiks indretning., dodgem sb radiobil (forlystelse)., dodger sb snyder, lurendrejer; (am) reklameseddel; majskage., dodgy adj snedig, listig; besværlig, kilden., dodo sb (zo) dronte (uddød fugl); [as dead as the dodo] komplet forældet; så død som en sild., doe sb (zo) då; hunkanin; hunhare., DOE fk Department of the Environment., doer sb gerningsmand; handlingens mand ( fx he is a doer, not a dreamer)., does 3. person sg præs af do., doeskin sb dådyrskind., doesn't fk does not., doest glds 2. person sg præs af do., doff vb tage af ( fx doff one's hat); afføre sig., I. dog sb hund; han (af flere dyr); (til hængelås etc) krampe; (på ildsted) ildbuk; (tekn) anslag, stop, knast; spændestykke, ters; (på drejebænk) medbringer; (om person) fyr, rad; dogs S fødder; [the Dogs] hundevæddeløb; [dog does not eat dog] den ene ravn hakker ikke øjet ud på den anden; [give a dog a bad name and hang him] der hænger altid noget ved, når man bagtaler en; [go to the dogs] gå i hundene; [every dog has his day] enhver får sin chance; [dog in the manger] (en som hverken selv gør brug af en ting eller vil tillade andre at gøre det); [let sleeping dogs lie] (omtr) ikke rippe op i noget (el. i fortiden); [put on (the) dog] spille vigtig, blære sig; [a sly dog] en snedig rad; [throw to the dogs] lade gå til spilde; ofre (for at redde sig selv)., II. dog vb: [dog sby] (stædigt) forfølge en; følge i hælene på en; [dog sby's (foot)steps] = dog sby., dogberry (bot) frugt af kornel., dog biscuit hundekiks., dogcart jagtvogn., dog collar hundehalsbånd; halskæde (dvs smykke); S (engelsk) præsteflip., dog days hundedage., doge sb (hist.) doge., dog-ear æseløre (i bog)., dog eared med æselører., dog end cigaretstump, skod., dogface (am mil. S) knoldesparker, fodtusse., dog fancier hundeven; hundeopdrætter., dogfight slagsmål mellem hunde; luftduel, luftkamp., dogfish (zo) hundehaj., dogged adj stædig, udholdende, ihærdig; [it's dogged as does it] det gælder bare om at holde ud., doggerel adj slet, uregelmæssig (om vers); burlesk; sb burlesk vers, knyttelvers., doggie sb T vovse., doggish adj hundeagtig; bidsk., doggo adv: [lie doggo] ligge tot, holde sig skjult, ikke tiltrække sig opmærksomhed., doggone adj (am) S forbistret, forbandet., dog grass (bot) kvik(græs)., doggy adj hundeagtig, hunde-; som holder af hunde; T smart; vigtig, blæret; sb vovse., doghole hundehul (elendigt opholdssted)., doghouse hundehus; arbejdsskur; (mar) dækshus, ruf; [in the doghouse] i unåde., dog Latin klosterlatin, dårlig latin., dog lead snor (el. rem) til hund., dogleg skarp kurve, knæk., dogma sb trossætning, dogme., dogmatic(al) adj dogmatisk, selvsikker., dogmatism sb dogmatisme; selvsikkerhed., dogmatist sb dogmatiker; selvsikker person., dogmatize vb dogmatisere; tale med selvsikkerhed., do-gooder sb blåøjet idealist., do-goodism sb blåøjet idealisme., dog rose (bot) hybenrose, hunderose., dogsbody sb S slave., dog's chance: [not even a dog's chance] ikke skygge af chance., dog's dinner: [be dressed up like a dog's dinner] være majet ud., dog's ear sb æseløre (i bog); vb lave æselører i., dog's life: [lead a dog's life] føre et